torsdag den 3. juli 2014

DSLR Videoproduktion - begynder guide

Mit navn er Tobias Eberhard. Jeg er medejer af Bleep Films og stifter af BilligVideo IVS. Begge virksomheder arbejder med videoproduktion til virksomheder. Jeg har siden år 2011 arbejdet professionelt med DSLR videoproduktion. I guiden herunder fortæller jeg om de erfaringer jeg har tillært mig. Guiden vil klæde dig godt på til at kaste dig ud i videoproduktion med de kraftfulde spejlreflekskameraer. 

Hvorfor bruge DSLR til videoproduktion?

Spejlreflekskameraer er utroligt unikke. Dels pga. deres store billedsensorer, som tillader stor dybdeskarphed. I dag erfarer jeg at flere og flere kunder forlanger at få en stor dybdeskarphed når de bestiller en videoproduktion. 
Stor dybdeskarphed - Canon 50 mm f/ 1.2
DSLR-kamera tilbyder også en lang række af kraftige, letudskiftelige og prisvenlige objektiver. Dette er også en stor fordel. Videokameraer med lignende muligheder koster oftes flere hundrede tusinde kroner. Det er bl.a. pga. denne udvikling at vi hos BilligVideo kan tilbyde billig videoproduktion til små og mellemstore virksomheder.
En anden fordel og det måske mest faktastiske ved at bruge DSLR til videoproduktion, er deres kompakte størrelse.  

Bedste indstillinger til DSLR videoproduktion

De grundlæggende videofunktioner på spejlrefleks er de samme som når man tager stillbilleder. Der er dog enkelte tommelfingerregler man bør følge for at opnå det bedste resultat med sin videoproduktion. Jeg har erfaret de bedste resultater ved at følge nedenstående regler.

Lukkehastighed (shutter speed) skal være doppelt af framerate

For at undgå rolling shutter og urealistisk motion blur er der en tommelfingerregel der siger at man altid skal holde sin lukkehastighed på det dobbelte af sin framerate. I Danmark følger vi PAL standarten, som er 25 fps. Dvs. at man under normale omstændigheder vil have sin lukkehastighed på 1/50. De fleste DSLR kameraer kan også optage slowmotion. Med en framerate på f.eks. 60 fps vil man derfor have sin lukkehastighed på 1/125 osv.   

Undgå høj ISO


Man kan langt fra udnytte ISO lige så flittigt når man optager video. Med stillbilleder er det ikke unormalt at fyre op for sin ISO, men når man optager video er det en anden sag. Allerede med en ISO på 200-400 kan man på de fleste DSLR begynde at se digitale gryn. Når jeg optager video prøver jeg altid at holde min ISO på 100. Når jeg er hyret til at lave en professionel videoproduktion kunne jeg aldrig finde på at gå over en ISO på 600. Jeg mener ikke at man kan tage penge for de billeder kameraet leverer med en højere ISO end det.
Det er dog værd at nævne at problemet med ISO og digitale gryn slet ikke er et lige så stort problem på de større modeller. Et Canon 5D Mark III er f.eks. uofficielt udnævnt til kongen af "low light performance" da det leverer fantastiske billeder i dårligt belyste områder.  

Lav kontrast og farvemætning


Bemærk: mere billedeinformation i skyggerne (TV)
Som man kender det fra stillbilleder er det langt nemmere af efterbehandle billeder når de er taget i RAW. Da det ikke er muligt at optage video i RAW på DSLR (i hvert fald ikke unden brug af Magic Lantern firmware) er efterbehandling ikke altid lige nemt. Som standart har de fleste kameraer en meget høj kontrast og farvemætning. Dette gør at der forsvinder billedeinformation i skyggerne. Mange kameraer tillader brugeren at justere på disse indstillinger. Jeg har for det meste farvemætning og kontrast helt i bund, da det gør min arbejdsgang nemmere. 
Disse indstillinger skal dog indstilles efter ambitionsniveau. Hvis man alligevel ikke har i sinde at color grade sine optagelser, behøver man ikke at gå lige så meget op i disse indstillinger. 

Hvilke objektiver er bedst til videoproduktion?

Hvert objektiv giver et forskelligt billede. Når vi i BilligVideo optager interviews bruger vi et Canon 50 mm f 1.2 da det giver os mulighed for at skabe en meget stor dybdeskarphed i billedet. Derudover bruger vi ofte et Tokina 11-16 2.8 vidvinkelobjektiv. 
Hvis man først er ved at starte ud med DSLR videoproduktion, vil jeg anbefale at man først investerer i et standart zoom-objektiv. Et zoom-objektiv kan bruges all around og kan både klare interviews og in-the-field-optagelser. Når man skal anskaffe sig et zoomobjektiv der skal bruges til videoproduktion, er det vigtigt at det har fast blænde. Disse objektiver er oftes lidt dyrer, men de ekstra penge er det hele værd. Med et objektiv uden fast blænde vil billedet blive henholdsvis mørkere og lysere når man zoomer ind og ud. Dette er forstyrrende på video, da lysforskellen kan ændre sig meget. 
Et stabilt zoom objektiv kunne f.eks. være et Tamron 24-70 f 2.8. Dette objektiv har en ekstra fordel da det er udstyret med vibration control (VC), hvilket er en indbygget billedstabilisator. Denne billedstabilisator fjerner små rystelser som kan forekomme med holdholdte optagelser, slider-optagelser eller jib-optagelser. Vibration Control er især en fordel under eventfilm, da det fjerner små rystelser og giver flere muligheder for spændende og kreative optagelser. 

Fantastiske kameraer, fantastisk dårlig lyd

Selvom DLSR kameraer er i stand til at levere helt fantastiske videooptagelser, er de stadig bygget til hovedsageligt at tage stillbilleder. Dettes ses tydeligt på den interne lyd. Pga. spejlreflekskameraernes støjende preamplifiers kan man efter min mening ikke benytte lyden til professionel videoproduktion. Derfor optager vi altid lyd eksternt fra kameraet. På den måde sikre vi at lyden bliver helt i top. Dette kræver dog en del efterbehandling, da alt lyd skal synkroniseres efterfølgende. Der findes programmer som Pluraleyes og Premiere Pro CC's indbyggede sync værktøj som kan synkronisere billede og lyd. Dog kan disse programmer ikke altid klare opgaven. Dette efterlader tit en masse manuelt synkroniseringsarbejde. Hvis ambitionerne endnu ikke er alt for høje, anbefaler jeg ikke at benytte denne proces. 
Audio meter (PP CC)
Hvis man vælger at optage lyd direkte ind i kameraet, er der stadig nogle forbehold man kan tage højde for. De fleste spejlreflekskameraer tillader manuel lydjustering. Her anbefaler jeg at man skruer helt ned på det andet laveste lydniveau. På den måde får man mindst muligt støj fra kamerats preamplifier. Efterfølgende skal lyden skrues op i dit redigeringsprogram. Når man justerer lydniveauet er det vigtigt at følge redigeringsprogrammets audio meter. Hvis lydniveauet går over 0 db vil lyden overstyre når projektet eksporteres. 
Juiced Link har også opfundet en field mixer med kvalitets preamplifiers. Disse fiels mixere tillader at justere lyden direkte i kameraet. På den måde er der mindre efterbehandling af lyden i redigering. Jeg har selv haft en Juiced Link, men blev dog aldrig helt tilfreds. Man kan stadig fornemme lidt støj fra kameraet, hvilket jeg mener manikke kan levere når man sælger en professionel videoproduktion. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar